Slået op d.

Sådan samler du invitationer

Foto: Lea Andresen @leatandreasen

Du har nu fået bestilt, leveret og printet dine flotte invitationer, og nu skal de samles! Men hvordan gøre du det? 

At gøre noget ud af at samle invitationerne med bånd, giver noget funktionalitet, da du holder alle siderne sammen, men tilfører dem også en ekstra dimension. Du kan få brug for at samle invitationerne hvis du fx. har fotostrimmel, flere sider i invitationen eller generelt skal have flere ark til at hænge sammen.

Det kan godt tage lidt tid at få styr på alle delene, så sørg for at lave en hyggestund ud af det. Husk at købe materialerne ind på forhånd. En god ide er at prøve at klippe det stykke snor eller bånd af som du skal bruge til en invitation, og så regne dig frem til hvor meget du skal bruge til dem alle, for det er enormt svært at satse på dit øjemål og så får nok til alle invotationer. Hvis du fx skal bruge 15cm til hver invitation, og du har 60 invitationer, så skal du jo bruge 9 meter snor. 

Foto: Lea Andreasen @leatandreasen
Foto: Simone Ø @simoneoe

Mange vælger rustik snor til deres invitationer. Det er der mange grunde til: Det passer stort set til alle designs, det er nemt at arbejde med, det er billigt, og ikke mindst så giver det et rigtigt flot udtryk. 

Du kan også bruge andre former for snor eller blande fx. to eller tre forskellige snore og bånd.

Foto: Chili @chilishanell

Det ser sødt ud at putte en perle eller to på snoren. Husk at binde en knude på enden af snoren, så perlen ikke falder af. 

Foto: Mette Marie Tondering @lifebynan

Du kan også samle invitationerne med små fine klemme i træ, som på billedet, eller med metalklemmer. 

Om du vælger snor, bånd, klemmer eller noget helt andet, så er måden du samler invitationerne på med til at gøre dem helt dine egne.

Festlige hilsner,
Amanda & Celia / Cloud Celebration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *