BRYLLUPSLOKALE JYLLAND
Hvis I er gået i gang med bryllupsplanlægningen og er kommet til at skulle finde lokaler til den store fest – så er I kommet til det rette sted!
I dette indlæg får I forslag, inspiration og billeder til bryllupslokaler i Jylland. Vi har samlet 5 smukke locations, hvor vi selv kunne se os blive gift. Steder som har lidt ekstra charme og som ikke ligger på hvert gadehjørne.
Vi har sørget for, at der er lidt til enhver smag – god fornøjelse!
KOLDINGHUS
På Koldinghus er der virkelig smukt. Det er et helt oplagt sted til et fantastisk bryllup.
Her emmer af romantik mens der samtidig er super rustikt.
Koldinghus er – udover en perfekt bryllupslokation – også et museum. Det er derfor nemt at tjekke det ud på egen hånd, når I er på udkig efter jeres festlokaler. Der er mulighed for leje af flere forskellige lokaler. Billederne ovenfor er fra det, de kalder Kirkesalen. Her er der plads til op til 130 personer. Også Frederik 4.s sal er oplagt som bryllupslokale.
LÜBKER - BRYLLUPSFEST PÅ DJURSLAND
Lübker ligger i Djurslands smukke natur – her er I sikret smukke rammer!
Her er stilen lys og moderne, naturen bliver trukket med indenfor og der emmer af hygge.
Skal i holde bryllupsfest her, er der mulighed for at holde reception på deres rooftop, som har en fantastisk udsigt.
Deres kokke sørger for mad, der er mulighed for prøvemiddag, fri bar og lån af duge, servietter, lys og blomster, som I kan aftale efter jeres ønsker.
Lübker har fire lokaler til fest, som fordeler sig således:
Sand (Lübker Lodge): max 35 personer
Forest (Lübker Lodge): max 100 personer
Lounge (Lübker Square): max 60 personer
View (Lübker Square): max 60 personer
Book jer eventuelt ind på et spa- og wellness ophold forud for brylluppet, og se om stedet er noget for jer.
PARK 13 - DANMARKS JAPANSKE HAVE
Park 13 er oplagt for jer, der gerne vil holde bryllupsfest tæt på Aarhus. Eksempelvis med vielse i en af Aarhus’ kirker og derefter reception og fest i de smukke omgivelser nord for Aarhus.
Hos Park 13 køber du en helheds oplevelse, når du skal holde bryllup. De ligger meget vægt på, at tilpasse jeres fest til jeres personlige ønsker og drømme, og de har mange års erfaring.
Glassalen eller restauranten er oplagt til bryllupsfest – tag et kig forbi til et uforpligtende snak med Park 13.
HAVREVANG
En lille perle i Nordjylland nær Hjørring, som jeg er faldet over og ret vild med selv. Den skal selvfølgelig med her.
Festlokalet på Havrevang er til jer, der gerne vil stå for det meste selv. Oppyntning, mad og personale til festen. Den mere budgetvenlige bryllupsfest.
Lokalet er 135 m2 og har plads til maks 84 personer. Det er nyrenoveret, mens det gamle bjælkeloft fra laden er bibeholdt, hvilket giver et smukt og rustikt udtryk.
Festlokalet har en del inventar, som I frit kan benytte, når i lejer lokalet. Blandt andet køkkenudstyr, som hører til køkkenet, service, borde og stole.
På Havrevang kan der også lejes små lejligheder, så brudeparret og gæster har mulighed for at overnatte efter festen.
Lej også deres søde mobile bar og hav et hyggeligt samlingspunkt for jeres gæster.
VOLKERTS FYLKE
Volkerts Fylke ligger i Kolding og har mange muligheder. Her finder I flere lokaler, som egner sig til bryllupsfest. Her er noget til alle slags fester, når det gælder størrelse og stil.
Her køber I et bryllup, hvor der er sørget for alt – selvfølgelig tilpasset efter jeres ønsker. I har mulighed for at benytte deres terasse eller gennem Volkerts Fylke holde bryllupsfesten i telt et helt andet sted.
Deres køkken er i høj grad anbefalelsesværdigt – de går op i nytænkning af mad, madspild, råvarer og håndværk.
Der kan også bestilles overnatning gennem Volkerts Fylke, som samarbejder med flere overnatningssteder i Kolding.
Bestil vores bryllupskatalog og fortsæt bryllupsplanlægningen hjemme i sofaen. Vi står klar til at hjælpe med jeres invitationer og senere tryksager til festen.
Tag også et kig på vores step-by-step guide til jeres planlægning.
God fornøjelse med at finde det rette bryllupslokale i Jylland.
/ Cloud Celebration