ET ANDERLEDES BRYLLUP: LEJ TIPI TIL HAVEFESTEN
Drømmer I om at skabe et bryllup, der i høj grad skiller sig ud fra mængden? Et bryllup, hvor I kan fejre kærligheden under åben himmel og omgivet af naturens skønhed? Et nede-på-jorden bryllup? Så vil vi klart anbefale et naturbryllup med telte fra Nordic Tipi som den perfekte løsning! Som navnet angiver, specialiserer de sig i udlejning af noget så sejt som tipier. Cloud Celebration er stolte af at samarbejde med dygtige Nordic Tipi for at give jer muligheden for at skabe et bryllup, der er helt unikt og uforglemmeligt. Med utrolig mange muligheder for at gøre det til jeres helt eget og personliggøre lige efter jeres stil. Vælg jeres invitationer efter stilen I ønsker til jeres fest.
HAVEBRYLLUP MED TIPIER
Et havebryllup med tipier emmer af charme og rustik romantik til jeres store dag. Nordic Tipis smukke og håndlavede tipier er designet til at skabe en stemningsfuld og intim atmosfære, hvor I og jeres gæster kan nyde hvert øjeblik af festlighederne. Med deres alsidige og fleksible design kan tipierne tilpasses nærmest alle haver og pladser.
Havebryllupper bliver mere og mere populære – nok især på grund af tilgængeligheden og convenience – her skal I ikke ud og leje ekstra toiletter eller bruge penge på et venue. Køkken er ligeledes let tilgængeligt. Men bor I i lejlighed og uden nogen have – så kan I overveje at lede efter en have eller park tæt på, hvor I kan holde den havefest, som I drømmer om.
BRYLLUPSLOKATION: FIND DEN PERFEKTE LOKATION TIL JERES BRYLLUP
At finde den perfekte lokation til jeres bryllup er afgørende for at skabe den ønskede stemning og atmosfære. Med Nordic Tipis tipier kan I lade jer inspirere af naturen og vælge en lokation, der afspejler jeres personlige stil og præferencer. Fra idylliske haver til smukke skovområder eller maleriske søbredder er mulighederne uendelige.
Som udgangspunkt kan tipierne sættes op alle steder, hvor der er plads. Man skal selvfølgelig lige have tilladelsen til det. Man kan altid spørge en landmand, om man må låne et stykke af hans rapsmark – men ellers kan vi anbefale at leje en spejderhytte e.l., de ligger altid meget naturskønt, og her kan I nærmest altid få plads til en tipi.
LEJ BORDE OG STOLE HOS NORDIC TIPI
Udover de smukke luksustelte, udlejer Nordic Tipi også plankeborde, massive træbænke, flotte barmoduler og en masse andre lækre ting til jeres havebryllup. Det kan lejes sammen med teltet eller enkeltvist. Alt er håndlavet ligesom teltene – der er ikke nogen plastikmøbler hos Nordic Tipi. Du kan mere eller mindre finde alt i festudlejning hos Nordic Tipi.
På billedet ses nogle af de smukke og rustikke møbler i Nordic Tipis sortiment. Tag et kig på deres hjemmeside, hvor der altså også er mulighed for at leje lyskæder, diskokugler og andet, der vil give den helt rigtige stemning til jeres bryllup-have-tipifest.
SKAB DEN RØDE TRÅD TIL JERES TIPIFEST
Vi har god erfaring med at vejlede vores kunder i at få den helt rigtige stemning og sammenhæng til deres fest. Den såkaldte røde tråd. Det gælder også, hvis I skal holde en tipifest. Lad fx et stort velkomstskilt pryde indgangen til tipien, og følg op med matchende menukort, bordkort, bordnumre osv. i samme design. Afslut en vellykket bryllupsfest med et takkekort i samme stil. De grønne naturdesigns er altid et stort hit til sådanne fester: Se for eksempel vores Dusty Green, Green Leaf, Gold Leaf og Flora fra vores sortiment.
Vi håber, I er blevet inspireret til jeres kommende bryllupsfest. Nordic Tipi har vores varmeste anbefalinger, og vi glæder os sammen til fremover at skabe de rigtige rammer for jer og jeres fester.
Festlige hilsner
Cloud Celebration