Max Marius har holdt en drøm af en bryllupsfest og blevet gift med smukke Snezhana. Vi har fået tilsendt nogle af deres billeder og lov til at skrive om deres sommerbryllup. Vi har spottet fede hacks, tips til pynt og andet godt, som vi gerne vil dele med dig som snart skal giftes. Læs med her og bliv inspireret til din egen bryllupsfest.
BRYLLUPSMORGEN - GET READY WITH SNEZHANA
Det er morgenen for brylluppet – alle er spændte og brudeparret er hovedpersonerne. Som dagens hovedperson er det vigtigt, at du omgiver dig med alt det, du bedst kan lide. Deriblandt dine tætteste mennesker. Vi kan se, at Snezhana har haft rigtig god til til at gøre sig klar. Hun får hjælp til sit hår, sin make-up og har nogle at drikke champagne med. Der er god tid til at få taget en masse flotte billeder gennem hele processen og selvfølgelig af den smukke brud, når hun er helt klar. Tænk over, hvad der er vigtigt for dig på sådan en morgen. Har du brug for så meget ro som muligt, eller har du brug for en stor flok veninder, du kan grine og græde sammen med? Allervigtigst: Tag dig god tid og nyd det!
Du kan blandt andet leje den store cirkel-backdrop her. Mens drømmetyl kan stå for alt det tyl, du skal bruge. Du kan også være heldig at købe brugt tyl ret billigt.
UDENDØRS VIELSE
Vielsen blev holdt udendørs under en stor rødbøg i en blomstrende have. Træstole til gæsterne, tyl, og en baggrund i form af en stor, rund ramme dekoreret med hvide blomster og grønne blade. Mere skal der ikke til.
KLASSISK BRYLLUPSFEST
Snezhana og Max har holdt det vi vil kalde en klassisk bryllupsfest. Blandt andet fordi farverne er holdt helt klassisk i hvide og grønne toner. Store hvide blomster med grønne grene bryder rundt i festlokalet, til deres udendørs vielse og i brudebuketten. De har valgt vores Dark Green design, som passer perfekt ind i dette tema. Se lige hvor fint festprodukterne står frem på de hvide borde.
På bordet har de holdt sig til en helt enkelt buket af blomster, som primært er hvide. Lysene står i flotte antikke – og forskellige – lysestager og glassene er smukke krystalglas. Bestikket matcher de guld lysestager mens den grønne farve står frem i menukort, bordkort og bordnummer, som er på alle bordene. Virkelig en gennemført og simpel borddækning.
Den smukke hvide stil med grønne og hvide blomster går selvfølgelig igen i bryllupskagen, som kan ses nedenfor. Et helt simpelt design, som passer til resten af deres smukke bryllupsfest.
BORDPLAN BRYLLUP
Brudeparret har valgt en lidt anderledes bordplan, hvor kun de to sidder sammen og kigger ud over lokalet med alle deres gæster. Et slags ‘højbord’ til æresgæsterne. Brudeparret er i fokus. De sidder ved et firkantet bord, mens gæsterne sidder ved runde borde. Alle kan nemt se med brudeparret. De har gjort lidt ekstra ud af dette bord med tyl og større blomsterdekoration. De har også taget den store runde ramme, som blev brugt ved vielsen, med ind som baggrund.
BRYLLUPSPYNT
Der er mange søde detaljer til Max og Snezhanas bryllupsfest. Lokalet gør en del med de smukke træbjælker.
Et nemt hack er at pynte dem med lyskæder, hvilket giver smukt og hyggeligt lys, når mørket falder på.
De har også lavet en smuk gammel ramme om til et lille galleri med billeder af dem selv. Sød og personlig pynt til lokalet, som passer rigtig fint i stilen.
En anden idé er at have et poloraid kamera til festen og en form for væg, hvor gæsterne kan hænge aftenens billeder på. Et rigtig dejligt minde at tage med hjem fra festen.
Gæsterne blev budt velkommen med et eksklusivt frostet akryl skilt – selvfølgelig i samme design som resten af deres tryksager.