SØLVBRYLLUPSFEST I SYDFYNSK IDYL
Vi var med, da Lene og Hans-Henrik d. 18. juni 2022 fejrede deres sølvbryllup med en stor sølvbryllupsfest i Thorøhuse på sydfyn.
De valgte at købe deres tryksager hos os, og vi har fået lov til at vise jer nogle af de smukke billederne fra festen, der bl.a. viser, hvordan tryksagerne reelt tog sig ud i oppyntningen og var med til at skabe en rød tråd gennem hele festens sommerlige tema.
FESTLOKATIONEN
- THORØHUSE FORSAMLINGSHUS -
Festen foregik i de mest idylliske rammer på kanten af det sydfynske øhav. Det var nemlig i den lille by Thorøhuse, udenfor Assens, hvor det lokale forsamlingshus var omdrejningspunktet for dagens festlige begivenheder. Forsamlingshuset ligger praktisk talt i vandkanten og har en helt spektakulær udsigt over den lille sandstrand, det glinsende vand, sivene der vajer i vinden og de rødteglede hustage, der stikker op længere inde fra fastlandet.
Kan det overhovedet blive mere idyllisk og romantisk end det? Man kunne i hvert fald ikke ønske sig meget bedre rammer at holde en sølvbryllupsfest i kærlighedens tegn i.
Det er et klassisk forsamlingshus med rigtig fine faciliteter ift. køkken, bar, scene, højtalere, udendørs areal, toiletter, mv. Du kan læse mere om bl.a. udlejning samt se flere billeder af lokalet og omgivelserne på forsamlingshusets egen tilknyttede hjemmeside her.
BORDDÆKNING
- BLOMSTER & LYS -
Temaet for festen var sommer, og derfor var blomster et rigtig vigtigt element hele vejen igennem. Der var friskplukkede blomster i flere forskellige farver på alle bordene. De var arrangeret i vaser af forskellige former og størrelser, for at det ikke blev alt for “perfekt”. Der var også brugt troldegrene for at få lidt fylde på bordene, så borddækningen ikke blev for “flad” – en rigtig smart tanke i øvrigt! …som også giver noget varme og rustikhed til det ellers så farverige blomstertema.
Derudover var der også placeret LED-bloklys på bordene – igen i forskellige størrelser for at gøre det uperfekt men stadig charmerende og hyggeligt.
Troldegrenene havde sølvbruden Lene selv klippet af en troldhassel busk i naturen, blomsterne var købt hos en lokal forhandler, og LED-bloklysene var købt på nettet hos Lyshygge.dk.
- TRYKSAGER -
Blomsterne var ført videre igennem tryksagerne. Valget faldt nemlig på den blomsterrige designserie Midsommer Dream. Der var købt bordnumre, runde bordkort med indsatte navne samt menukort med sange på forsiden og menuen på bagsiden.
Under menukortet lå der små godteposer til gæsterne, der indeholdt lidt forskellige sager, der kunne være gode til dagen derpå, bl.a. panodiler, bolsjer, ørepropper, tyggegummi osv.
OPPYNTNING
Udover de tryksager, der blev brugt til borddækningen, var der også købt større tryksager og skilte til at pynte selve festlokalet op med.
Især velkomstskiltet fungerede som et rigtig flot omdrejningspunkt for festens tema og stil. Skiltet blev fremvist med stil på et træ-staffeli, som kan købes her.
Derudover blev der sat et gavebordsskilt på gavebordet ved siden af nogle flotte hjemmelavede papirblomster.
Skiltet var i A4 størrelse og blev præsenteret i en fin egetræsramme.
Som en ekstra praktisk detalje blev der lavet en lille bordplan, der blev hængt op tæt ved indgangen.
Bordplanen var i A3 størrelse og lavet i almindelig karton.
FIND TRYKSAGERNE OG DESIGNS HER..
Vi håber, du har fået lidt inspiration ud af dette blogindlæg – hvad end det er inspiration til din helt egen sølvbryllupsfest eller bare til tryksager og designs til en hvilken som helst anden fest.
Du kan også altid finde endnu mere inspiration på vores blog. Læs fx vores forrige blogindlæg “Foldning af servietter til festen” der lærer dig hele 10 forskellige måder at folde servietter til festen på – og det kunne jo passende være til en sølvbryllupsfest 😉
God fornøjelse og festlige hilsner
/ Cloud Celebration