Nemme julekort

Julekort – er der noget hyggeligere end at modtage julekort fra venner og familie, som du måske i hverdagen har svært ved at holde kontakten med? At skrive julekort er noget som alle i familien kan være med til. Hvis du er i god tid, kan I tage en aften ud af kalenderen, hvor I spiser pebernødder og drikker gløgg, og så laver alle i familien lige præcist det de kan med kortene, en skriver, en putter i kuvert, en skriver adresser på. Men har du simpelthen ikke tiden til det, så er vores julekort super smarte: De kan nemlig både sendes på e-mail, du kan dele dem på Messenger, Facebook og Instagram. Du kan selvfølgelig også vælge at printe og sende dem på traditionel vis.

Vi har tre forskellige grunddesigns, som du tilpasser dine ønsker. Du kan se dem HER. Du sætter dit eget billede ind og skriver den tekst, du gerne vil have, og vupti, har dit helt personlige julekort. Det er simpelthen så nemt. 

Nu kan du sende julekortfilen elektronisk eller printe kortet og sende med posten.

Du sender kortet elektronisk til alle dine venner, veninder fætre og kusiner, der sidder på kontoret og åbner deres indbakke hver dag. Bedsteforældre kan få kortet med posten i en fin rød kuvert, som de vil elske at åbne og stille frem, så de kan se på det hver dag. 

Hvis du sender med posten, kan du måske lægge lidt julepynt eller pallietter i kuverten.

Husk at almindelige breve skal sendes den 17. december og quickbreve den 20. december, hvis dine julekort skal nå frem til jul.

Festlige julehilsner,
Amanda & Celia
/Cloud Celebration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *