VIDEOINVITATIONER

Hos Cloud Celebration tænker vi selvfølgelig på miljøet og på, hvilket aftryk vi sætter med vores forretning. Hele tiden er vi OBS på, hvordan vi kan forbedre dette og nytænke vores koncept, så der netop er mulighed for at vælge produkter, som overhovedet ikke har omkostninger for vores jord. Vi tager blandt andet ansvar ved, at vores invitationer bliver trykt på svanemærket papir. Det betyder, at hver gang, der bliver fældet 100 træer til papirproduktion, bliver der plantet 105 nye træer.

Og som noget helt nyt har vi lanceret en videokategori på vores webshop. Amanda har nemlig knoklet og lært at animere de smukkeste videoinvitationer! Læs med her, hvis den digitale og miljørigtige løsning er noget for dig. 

ET HELT ANDET UDTRYK - OG AFTRYK

Den digitale videoinvitation er noget helt særligt. Den taler til nogle andre sanser end den trykte og fysiske invitation. Her får du både bevægelse og musik, hvilket giver din invitation et udtryk, som er ud over det sædvanlige. 

Videoinvitationerne adskiller sig fra den trykte invitation ved, at du fx sparer tid og penge, når du ikke skal sende invitationerne med posten. Ligesom du heller ikke skal tage stilling til en kuvert. Det er den hurtige og nemme løsning, som samtidig imponerer dine gæster og ligger op til muligheden for at føre temaet fra invitationen videre til din fest i form af trykte bordkort, menukort osv. 

Når din video er færdig-produceret, modtager du den som: M4V-fil og Dropbox Link. M4V filen kan sendes ud pr. email, messenger eller sms. Vi gør dog opmærksom på at videoen bliver skaleret ved direkte deling på messenger og SMS. Vi anbefaler, at du i stedet deler linket med din gæster, hvis du ønsker at sende via messenger eller SMS.

SAVE THE DATE VIDEO

Vil du gerne sende en ‘sæt kryds i kalenderen’ hilsen til dine gæster i god tid før din fest, og på en lidt mere stilet måde end SMS’en eller Messenger-beskeden? Vi er ret begejstrede for muligheden for SAVE THE DATE videoinvitation. Det er en fin løsning, hvis du samtidig gerne vil sende en trykt invitation. Og så koster Save The Date videoerne kun 350 kr!

Tag et kig ind i den nye kategori her og lad dig inspirere til din næste store fest. Følg også med på Instagram, hvor vi lover at larme, når der bliver tilføjet nye versioner på shoppen. 

 

Festlige hilsner
Anne, Amanda & Celia 
/Cloud Celebration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *