Slået op d.

Planlæg konfirmation – del 1

Det er ved at være vinter, og skal din søn eller datter konfirmeres til foråret, så er det en god ide at begynde planlægningen nu, hvis I ikke allerede er startet. 

Føler du, at konfirmationen er lidt uoverskuelig? Eller er det helt fantastisk at skulle planlægge denne helt specielle dag? Uanset hvad du tænker om det, så er det godt at have redskaber at støtte sig til, så du ikke glemmer noget. 

Du finder en samlet oversigt over 10 steps i konfirmationsplanlægningen HER. De første 5 punkter, går vi mere i dybden med nu. 

1. Feststed

Hvis I ikke har fundet ud af, hvor konfirmationen skal holdes, så er det stedet at starte planlægningen. Det er jo alfa omega, at I har et sted at være. Skal I være hjemme eller ude af huset? Skal det være indendørs eller udendørs? Der er fordele og ulemper ved alt, og I bliver nødt til at tale som familie om, hvad der passer til jer, hvad budgettet kan bære og hvilke drømme har jeres søn eller datter?

Hvis I skal holde konfirmationen på en restaurant eller i et lejet lokale, så husk at få det booket. Der er ofte rift om dagene, da alle bliver konfirmeret på de samme dage i foråret. Hvis I holder festen hjemme, så har I jo ikke noget sted I skal booke, så der kan I slappe mere af omkring dette – og dog: skal I bruge et telt, så få undersøgt muligheder og priser og få det booket. 

2. Tema

Det er en rigtig god ide at få fastlagt den råde tråd for stilen til konfirmationen tidligt, den påvirker nemlig mange senere beslutninger, hvis I ønsker et sammenhængende udtryk. Først spørger du din kommende konfirmand, hvad han eller hun godt kunne tænke sig. Dette er en oplagt mulighed for at være sammen om planlægningen. Er konfirmanden vild med røde roser, fodbold, makeup eller computere? Så starter temaet her. Det betyder ikke, at har du en søn der elsker fodbold, så skal der være fodbolde over det hele, men det kan bruges som ideer til, at I kan bruge fodbolde på invitationerne som HER, og måske kan der være fodbolde skåret over som base for blomsterne eller hænge miniførbolde ned fra grene. Er din datter vil med røde roser, så prøv at se mulighederne i billederne ovenfor.

Kig på lokalet festen skal holdes i. Hvilke muligheder er der for at dekorere? Skal der kun være blomster på bordene eller kan I fx. hænge noget ned fra loftet? Eller ville det se flot ud med sterinlys i vindeskarmene eller blomsterbuketter?

3. Invitationer

Invitationer essentielle for festen for, hvis I ikke sender invitationer ud er der jo ingen der ved, at I holder fest! Det er godt at sende dem ud i god tid, og husk al informationen. Det der er selvfølgeligt for jer i forbindelse med festen er ikke absolut selvfølgeligt for gæsterne, for de har jo ikke været en del af jeres tanker og foreløbige planlægning. Husk at få alle praktiske informationer med såsom tidspunkter og adresse. Det er også flot, hvis invitationen lægger grundlaget for selve dekorationen til festen, så du har fulgt planlægningsguiden her, så har I fastlagt jer på et tema og skal så bare finde en invitation der passer til. Du finder vores udvalg her: KONFIRMATIONS INVITATIONER

Kjole fra Panayotis
Kjole fra Panayotis

4. Tøjet

Uanset og du har en søn eller datter, så er tøjet ofte af stor betydning for dem. Det er en speciel dag i deres liv, og de skal fotograferes sammen med alle vennerne. I kan sætte jer sammen og søge på mulighederne, eller måske vil din kommende konfirmand selv kigge sig omkring først og diskutere det med venner og veninder. Men uanset hvad, så er det en god ide at være ude i god tid, specielt hvis du har en datter. Der er mange muligheder, og det kan være svært at vælge, og hvis hun først har beslutte sig for en og den så er udsolgt i hendes størrelse, så kan det volde problemer. Så vær ude i ordentlig tid. Husk at I skal bestille tid til prøvning i kjolebutikkerne. 

5. Maden

Hvis I skal holde festen på en restaurant, ja så giver det sig selv, at de også laver maden. Men skal I holde konfirmationen i et lejet lokale, hjemme eller i telt, så er der mange muligheder for, hvad I kan gøre med hensyn til maden. Hvis I selv vil lave det hele, så er det rigtigt godt at lægge en detaljeret plan, og finde ud af om andre i familien kan hjælpe til. Hvis I bruger et cateringfirma, så kan I forhøre jer i vennekredsen om deres erfaringer, eller har I mon været til nogle fester, hvor I synes maden var god? Så hør dem af hvor det kom fra. Ellers kan I også prøve jer frem ved at se om I kan bestille prøvemenuer, eller hvis I skal holde en fødselsdag inden konfirmationen, så prøv cateringfirmaet af evt. i en mindre menu. I skal også tænke på det praktisk i forbindelse med køkken. Hvis I holder det hjemme, er der så plads til at varme mad eller skal det ankomme varmt? Hvem skal servere maden og lave kaffen senere? Det er spørgsmål I skal huske at tage med, når I planlægger dagen. 

Har du brug for flere tips og ideer til konfirmationsplanlægningem så hold øje her på bloggen, og imellem tiden kan du læse HER.

Festlige hilsner,
Amanda & Celia / Cloud Celebration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *