Laksegl

Lakseglet er smukt og elegant, det fører tankerne tilbage til det gamle aristokratiske England, og vi elsker det!
Det giver din kuvert et fint udtryk og pifter hurtigt det helt simple op.

Og så er det nemt!

SÅDAN GØR DU

Køb dit lak og dit laksegl, vi anbefaler, at du handler hos enten CC Hobby eller Wish. Vores, som ses på billederne, er købt hos Wish, og det fungerer og giver et smukt resultat. Wish er billige og har et større udvalg, og vi prøvede lykken hos dem.

 

Derudover skal du bruge:

  • En ske (vælg gerne en ske som må smides ud bagefter, hvis du ikke kan få lakken af igen)
  • Et tændt stearinlys/en lighter
  • En kniv
  • En konvolut

FEM TRIN TIL DEN PERFEKTE LAKSEGL

 

  1. Skær ca. en halv til en hel centimeter af dit lak (eller vælg 3-4 stykker lak) og læg det i skeen.
  2. Hold skeen hen over din varmekilde indtil lakken er smeltet. Hav seglet tæt på, da det er vigtigt, at lakken presses, mens det stadig er varmt.
  3. Når din lak er smeltet, hælder du den på det udvalgte område i en størrelse, der ca. svarer til en to-krone.
  4. Nu presser du lakseglet ned over lakken og sørger selvfølgelig for at logoet i seglet vender rigtigt.
  5. Lad lakseglet hvilke i 10 sekunder og løft herefter seglet fri for lakken.
  6.  Er du bange for at lave fejl, kan du med fordel lave dine sejl på en glat overflade såsom en marmorplade, hvorefter du limer sejlet på kuverten. Dette kan også være med til at sikre at dine gæster nemmere kan åbne kuverten. 

Nu kan du nyde det flotte resultat og fortsætte arbejdet med at forsegle dine breve og invitationer.

MIX RUSTIK OG ELEGANCE

Vil du gerne gøre noget ekstra ud af dit laksegl, er den rustikke snor under lakseglet virkelig smuk. Du kan have en snor rundt om hele konvolutten, hvor forseglingen fungerer som knuden, hvorpå snoren forbliver på sin plads.

Du kan også nøjes med en lille stump snor, som vendes en gang og forsegles på midten, som vist på billedet.

Det er ligeledes smukt at rulle et stykke papir – eksempelvis en sang til en fest – og sætte snor omkring og forsegle denne med lak. Dette er en nem løsning på en sangskjuler, hvor der stadig er gjort lidt ekstra.

Der er mange muligheder, og hvordan du end anvender dit laksegl, giver det under alle omstændigheder et fint og fuldendt udtryk, som vi kun kan anbefale som noget ekstra til Cloud Celebrations invitationer, takkekort mm.

Vi håber, at du er blevet inspireret.

Festlige hilsner, 
Amanda & Celia 
/Cloud Celebration 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *