Guide til din konfirmationsinvitation

Snart skal de kommende konfirmander og deres forældre til at begynde på forberedelserne til forårets konfirmationer. Invitationen er selvsagt vigtig, og indlægget i dag handler om, hvad du skal huske at have med på din invitation og gode råd på vejen til den helt rigtige invitation til den vigtige dag.

DE VIGTIGSTE INFORMATIONER

  • Dato
  • Kirke
  • Tidspunkt
  • Feststed 

De vigtigste punkter, som vil være en ærgerlig forglemmelse.

På billederne her ser du, hvordan det ikke er strengt nødvendigt at “Kære…..” er en del af invitationen. Dette kan undlades og de indbudte gæsters navne kan eksempelvis stå på kuverten. I kan også binde manillamærker/til og fra kort i hjørnet af invitationerne med gæsternes navne på. 

SÆRLIGE INFORMATIONER

Er der noget særligt dine gæster skal informeres om? Måske er der et bestemt sted de skal parkere. Måske ønsker konfirmanden sig, at der bliver spillet spil i haven. Hvis dette er tilfældet, er det en god idé at huske dine gæster på at tage praktisk tøj og sko med til dette formål. De små praktiske oplysninger kan du have stående i bunden af din invitation, så længe det holdes kort.

ØNSKELISTE

Ønskelisten kan du vælge at holde helt kort, så den kan stå på selve invitationen. Hvis ønskerne er mere specifikke og kræver en side for sig selv, kan dette tilkøbes her. Tillægssiden fås selvfølgelig i samme design som din invitation. 

SVAR UDBEDES

Det er vigtigst at dine gæster ved, hvornår du senest skal have svar på, om de kommer eller ej. Dit cateringfirma skal eksempelvis vide, hvor mange de skal lave mad til. Husk at oplyse dit telefonnummer eller din e-mail alt efter, hvordan du ønsker at modtage svar fra dine gæster. Et godt råd gennem hele din konfirmationsforberedelse er at holde lister over, hvad du skal nå og huske. Hav fx en liste over dine gæster og marker, hvorvidt de kommer til festen eller ej i takt med, at de vender tilbage.

KÆRLIG HILSEN

I må ikke glemme at få en kærlig hilsen med. Her kan I overveje om det kun skal være konfirmandens navn som afsender, eller om mor og far også skal være afsendere på invitationen.

I kan ligeledes tilføje et “Jeg/vi glæder os til at se dig/jer” for en mere personlig invitation. 

Nu har I klaret den vigtigste del af konfirmationsforberedelsen og kan glæde jer over alle de gæster, som melder tilbage og glæder sig til festen.

Vi håber, at I føler jer inspireret og klædt på til at sende invitationer ud. 

 

Festlige hilsner, 
Amanda & Celia 
/Cloud Celebration 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *